Ikke tid til træningscenteret? Sådan kommer du i gang med hjemmetræning!

Giver det altid mening at indtage BCAA-tilskud?

Selvom mange fitnesscentre nærmest har åbent døgnet rundt, kan det være svært at presse træningen ind i den daglige tidsplan. Mange mennesker har lange arbejdsdage og måske skiftende arbejdstider, der gør det svært at nå at komme i træningscenteret, eller måske har de bare ikke har lyst til at træne sammen med andre.

For mange mennesker er det vigtigt at leve sundt og samtidig have en flot og veltrænet krop. Personer som Hugh Jackman, Mikhail Shalamov og Jason Statham bruger mange timer på at træne, løbe og dyrke fitness, og det er blevet en del af deres identitet at se veltrænede ud. Du kan også sagtens få en flot og veltrænet krop, og du kan få den hjemme uden at bruge tonsvis af tid i fitnesscenteret. Skuespilleren Lars Ranthe trænede til sin rolle i Tv-serien ”Kriger” hjemme i stuen, hvor han i løbet af 4-5 måneder tabte han 10 kilo og fik tonede og fremtrædende muskler.

Sådan kommer du i gang med hjemmetræning

Hvis du også har problemer med at nå til træning, så findes der en masse øvelser, du kan lave hjemme i stuen uden nogen former for redskaber. I stedet for at træne på må og få, kan det anbefales at træne efter et program. Et træningsprogram sikrer, at du får trænet alle de muskelgrupper, du ønsker, og samtidig er det langt lettere at følge et program, end det er at finde på øvelserne selv. De træningsprogrammer der henvises til her kræver ikke vægtstænger, kettlebells eller andre redskaber, men det er dog tilrådeligt at bruge en fitnessmåtte, så du undgår at ligge direkte på det hårde gulv.

Lav øvelserne rigtigt

Du kender sikkert allerede mange af øvelserne i forvejen, men der er sikkert også mange du har glemt i tidens løb. På iForm.dk ligger der en masse træningsprogrammer, bl.a. Træn uden udstyr, hvor du kan se små videoer, der forklarer øvelserne. Det er vigtigt at lave øvelserne korrekt, så du undgår skader og får aktiveret de rigtige muskler. Specielt når du bliver træt og har tendens til at miste fokus, er det let at komme til at sjuske med teknikken. Som nævnt er mange af øvelserne ganske almindelige funktionelle- og Crossfit-øvelser, der er blevet utroligt populære, og det er ikke uden grund. Crossfit-øvelserne udfordrer nemlig både din styrke og din kondition, så du træner både muskler og kredsløb. Her kan du se nogle af de bedste Crossfit-øvelser, som du sagtens kan lave derhjemme.

3 træningsprogrammer du let kan følge derhjemme

Det første træningsprogram består af 5 forskellige øvelser, planke og sideplanke, squats, rows, dips og armbøjninger. Gode traditionelle styrketræningsøvelser som de fleste kender og let kan udføre. Det anbefales at lave programmet 3 gange om ugen.
Det andet træningsprogram, jeg har fundet, hedder ”9 er nok”. Det er et intervaltræningsprogram i to sværhedsgrader (begyndere og øvede). Programmet har 3 øvelser, der skal gennemføres 3 gange. Hver øvelse skal laves i 45 sekunder efterfulgt af 15 sekunders pause. Der skal tempo på hver øvelse, så du skal nok få sved på panden. Til gengæld er du færdig på 9 minutter.
Det sidste hjemmetræningsprogram jeg vil nævne, er et 20 minutters Crossfitprogram. Du har måske set Crossfit i TV, hvor der kastes rundt med dæk, løftes tunge vægte og skubbes slæder med vægtskiver. Der findes dog en masse Crossfit-øvelser, du kan lave uden brug af redskaber, hvilket dette program viser. Hvis du kunne tænke dig at prøve kræfter med et ægte Crossfit program, så kan du starte med at følge denne effektive 20 minutters træning. Programmet skal køres igennem hver dag, så det er ikke et program for helt utrænede.

Bevar motivationen når du træner alene

En af fordelene ved at træne sammen med andre er, at det er lettere at komme afsted til træning. Når du træner alene, kræver det disciplin og en evne til at motivere sig selv for at få lavet øvelserne. Hvad der motiverer os hver især, er selvfølgelig forskelligt, men her er et par tips til at holde motivationen oppe. Hvis formålet med din træning er vægttab, så tag et billede af dig selv. Hver gang du har problemer med motivationen, så kig på billedet og husk hvorfor du træner. Læg billeder fra din træning på Facebook eller Instagram. Det er enormt motiverende, når andre kommenterer på billederne. Gør træningen til en prioritet og planlæg, hvornår du vil træne. Det er langt lettere at forholde sig til faste træningstidspunker.