Sundhed handler ikke kun om at spise sundt

sundhed

Har du nogensinde tænkt over, hvor mange udtryk du kender, der handler om sundhed?  Du kan have et sundt forhold til din krop, du kan have en god work-life balance osv. Her fortæller jeg dig om mit eget forhold til sundhed og forsøger at få dig til at tænke sundhed lidt bredere.

  • Spis sundt og varieret

Hvad er sund og varieret kost? Det er enormt svært at svare på. En god måde at finde inspiration er at følge Fødevarestyrelsens 10 kostråd og tænke i 6 om dagen. 6. stykker frugt og grønt om dagen vel at mærke. Jeg er ikke sundhedsappostel, og jeg bliver det nok heller aldrig. Selvfølgelig sørger jeg for at spise fibre, protein, og kulhydrager, men for mig handler det om alt med måde. På den måde har jeg et sundt forhold til min krop.

2, Bevæg dig mere

Jeg ved det godt. Det kan være svært at bevæge sig mere i en stresset hverdag, men det er bare så super vigtigt. Jeg siger gerne til mig selv, at lidt har også ret. Jeg har eksempelvis lige arbejdet med en stor opgave på mit studie. Opgaven var vigtig for mig, men jeg opdagede hurtigt, at jeg var nødt til at komme ud at gå en tur. Du ved, bare lige for at lufte ud på øverste etage. Nu kan du med rette spørge om, om min motion ikke tog for lang tid. Mit klare svar vil være nej, for jeg er sikker på at opgaven blev bedre af, at jeg kom væk fra den, når jeg var ude at gå. Selvom jeg nu er færdig med min opgave, er det blevet en vane for mig at gå en tur. På den måde kan jeg også gå en tur i byen med mine venner.

  1. Prioriter at mødes med dine venner

Indrømmet. I eksamensperioder kan det selvfølgelig være svært at nå at mødes med dine venner. Faglighed er godt, men tænk på hvor meget du også lærer af at være sammen med dine venner. Du bliver socialt intelligent, og du skaber et bedre netværk. Jeg kan eksempelvis sige uden at blinke, at jeg vokser, når jeg er sammen med mine venner. Jeg får et bedre selvværd, sygner ikke hen i ensomhed, og mine venner griber fat i mig, hvis de kan se, at min work-life balance får slagside. Det er ikke noget som velfærdseknologi kan klare for mig.

  1. Stå af teknologiræset

Det nye sort er velfærdsteknoloigi. Den teknologi, som kan gøre alting lettere ude og hjemme, så ældre mennesker eksempelvis kan gå til lægen digitalt og forblive selvhjulpne i eget hjem, selvom alderen begynder at trykke. Det er også sundt at få nye input i form af nye input fra mobil og tablet, men det er også en trend at stå af teknologiræset og komme tilbage til naturen, og det gør jeg også selv indimellem. Det er det sundeste.

Fire bud på, hvordan du holder dig sund. Fire bud på, hvordan du kan tænke sundhed lidt bredere. Sundhed er som sagt nemlig andet end bare at spise sundt. God fornøjelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *